Søgte du et job, men fik en stol?
Det gjorde Lars…
Lars er en meget skuffet mand. Han har nemlig lige fået et nyt job
Et nyt job tænker du
Hvordan kan han så være skuffet?
Jo ser du, Lars havde glædet sig vildt meget, til han skulle starte på sit nye job
Faktisk var han så ekstatisk, at han har fejret sig selv en hel måned . . .altså siden han fik at vide, at det var ham, der var kommet gennem nåleøjet til jobbet
Nu er han startet og har fået en stol at sidde på
Altså den stol som den forrige medarbejder sad på (tror jeg nok, men det er også lige meget, for det har ingen betydning for historien)
Og der sidder Lars . . .
Og sidder det gør han (det er faktisk en ok stol)
Men er Lars glad?
Nej, ikke rigtigt for Lars havde jo forventet noget andet
Ved han hvad det er?
Ikke nødvendigvis
Er Lars forkælet
Det er der nok nogen, der vil sige
(I hvert fald alle dem, der ikke kom gennem nåleøjet)
Men ved du hvad?
Jeg synes ikke, Lars er forkælet
Jeg ville også selv være skuffet, hvis jeg troede, jeg fik et nyt lækkert job, og så jeg i virkeligheden fik en stol (faktisk har jeg prøvet det, og det var mega frustrerende)
Hvad ville jeg gerne have haft i stedet?
Jo, jeg ville såmænd have ønsket, at mine nye kolleger og min nye chef havde glædet sig lige så meget, til jeg startede, som jeg selv havde. Det er nemlig vigtigt for mig at blive anerkendt
Og det bliver jeg, hvis jeg bliver taget godt imod på min nye arbejdsplads. Så bliver jeg der nemlig længere tid, og så kan virksomheden VIRKELIG få en gevinst ud af mig
Derfor ville jeg have ønsket (og det ville Lars også), at der havde været bare én person i virksomheden, der havde tænkt på at introducere mig (og Lars) til det hele
De 3 alfa og omega’er i den gode introduktion af en ny medarbejder er:
1) Morgenmad og blomster på første arbejdsdag
2) Et introduktionsprogram, der fører den nyansatte rundt i hele virksomheden og lærer kolleger og funktioner at kende
3) En mentor, den nyansatte kan spørge til råds og som er der, når den nyansatte har aller mest brug for det
Havde jeg fået en ordentlig introduktion (eller Lars for den sags skyld), så havde vi ikke været en del af den kedelige statistik. Den statistik der siger, at 4 ud a 10 nyansættelser ikke er en del af virksomheden efter et år. Så skal virksomheden igen ud og finde en ny medarbejder. et forløb der, som du sikkert husker fra sidste gang, både koster tid og penge.
Så kridt skoene og kom i gang med det der introduktionshalløj
Det betaler sig
De bedste introduktionshilsener
Anne Mette Wennerwald