Personlighed eller ej i rekrutteringen?
I det her indlæg vil jeg i stor udstrækning vende på en tallerken
Ja jeg kan nærmest høre mig selv gentage igen og igen og igen
Personligheden er medfødt
Kvalifikationer kan læres
Det har altid været mit mantra
Ansæt nu for pokker den person, der personlighedsmæssigt passer ind i din virksomhed og kultur…
Det er det, jeg har gået rundt og sagt
Indtil nu hvor jeg altså vender 180°
For det lyder jo meget godt og enkelt på papiret
Så nemt er det bare ikke i virkeligheden
Der er nemlig ingen regler uden undtagelser
For at komme nærmere ind på hvad jeg mener, må jeg hellere give et indblik i min hverdag
Jeg arbejder som headhunter
Ja, egentligt startede jeg Pluspersonale som et rekrutteringsbureau.
Og det er det stadig.
Bevares
Men tiderne skifter, og jeg har valgt (i hvert fald for øjeblikket) at følge med tiden
Så jeg er altså headhunter
De gange jeg har mødt en headhunter til et netværksmøde og især en kvindelig headhunter, har jeg altid tænkt: Hold da op hvor er du bare mega sej og maskulin
Og jeg har den dybeste respekt for dem
Nu er jeg så altså blevet en af dem, og det er faktisk en vild følelse at kunne skrive headhunter på sit visitkort
(jeg har dog altid searched på mine ledige stillinger, så det har nok været lidt en glidende overgang, som jeg bare ikke selv havde set komme)
Det har så vist sig, til min egen store overraskelse, at jeg er ret god til at være headhunter
Jeg har gentagne gange fundet profiler, som nærmest virkede umulige at finde, og jeg har da også været i skarp konkurrence med andre bureauer, hvor jeg altid er endt med at lykkes med opgaven
Men tilbage til det egentlige formål med indlægget
For der er et væsentligt aspekt, jeg har bemærket i min funktion som hardcore headhunter
Der er noget, der går igen i de profiler, jeg headhunter:
- Jo mere specialiseret en profil er, des mere minder personerne om hinanden
- Jo færre potentielle kandidater, der er af de enkelte profiler, des mere desperate bliver virksomhederne for at få fat i dem
For at svare på punkt 1 har jeg blandt mange forskellige profiler headhuntet revisorer, IT profiler (MEGET specialiserede) samt landinspektører
- For revisorernes vedkommende gælder det, at de naturligvis er talstærke, analytiske og selvstændigt kan varetage kundernes regnskabet. Kan du det, er jobbet dig
- For IT specialisternes vedkommende er mange af dem introverte personer, der bare elsker at fordybe sig i IT og data. De trives godt i et ”nørdet” miljø, hvor de egentligt ikke har det store behov for social kontakt men sagtens kan leve med sit eget selskab og en PC. Er du sådan, er jobbet dit
- For den sidste profils vedkommende er de både introverte og kan sidde i timevis foran computeren, men de kan også være ekstroverte og stå på en mark og tale med landmanden. Er du cand.Geom., er jobbet dit
For alle 3 eksempler gælder det, at de sidder i et godt job, og der skal VIRKELIG nogle hårdtslående argumenter til for at få dem til at skifte. Alle de kandidater, vi (kunden og jeg red.) har mødt har været søde og rare, og vi har ikke et øjeblik været i tvivl om, at de kunne det, som de påstod, hvilket leder mig frem til svaret på punkt 2.
Jeg har stadig til gode at prøve at præsentere en kandidat for disse 3 typer kunder, som kunden ikke på stedet var villig til at ansætte.
Hvorfor?
Fordi de er fuldstændigt ligeglade med kandidatens personlighed
Ja, de er faktisk så ligeglade, at de takker nej til at lade mig tage en personanalyse på kandidaterne
For kandidaterne kan jo det, de skal, og når der endelig står en kandidat med den rigtige profil, er det bare med at slå til
I hvert eneste tilfælde, hvor der ikke er indgået en aftale mellem kunden og kandidaten, er det kandidaten, der er sprunget fra
Og hvis kandidaten stikker ud på en negativ frekvens, accepterer virksomheden det som oftest uden tøven, for de her personer kan nærmest te sig, som det passer dem
For de er mega dygtige til deres job
Og der er rift om dem
Så konklusionen må være, at jo mere specialiseret profilen er, og jo færre der er af en bestemt profil, des mere bliver personligheden overflødig.
Rigtigt eller forkert?
Det ved jeg ikke, men jeg ved, at det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og markedskræfter er som gynger og karruseller. Der er ikke så meget at gøre ved det, men man kan forsøge at navigere i det marked, der er derude
Og det er så det, jeg gør
Hvis jeg også skal navigere rundt i markedet for dig og finde de profiler, som ingen andre kan finde så giv mig et kald på 71 74 74 85
/Anne Mette
Ps. Det er dog vigtigt at slå fast, at personligheden stadig har stor betydning, når det kommer til generalist stillinger, hvor der er flere kandidater at vælge imellem. Her bruger jeg naturligvis stadig person- og logikanalyser
Pps. Nu er Pluspersonale jo stadig et rekrutteringsbureau, så jeg hjælper dig også gerne, hvis du har brug for at finde generalist profiler. Ring på 71 74 74 85 og hør nærmere.