HR med mening
Pluspersonale er starten på en drøm fra 2014, hvor Anne Mette Wennerwald etablerede virksomheden, der skulle være en essens af hendes egne værdier.
Med Anne Mettes baggrund – en kombination af HR og sprog – er virksomheden sat i verden for at vise, at god HR og ansvarlighed går hånd i hånd. Pluspersonale er et nytænkende og out-of-the-box HR bureau, der er med til at udvikle og udfordre ”plejer”.
I Pluspersonale arbejder vi for, at alle brikkerne i puslespillet skal passe sammen – det være sig de nye brikker, vi finder og de brikker, der allerede findes, men som bare skal tilpasses eller flyttes til et andet sted i puslespillet så du, som kunde kan få en mere effektiv og indbringende virksomhed.
I pluspersonale arbejder vi med 3 rum bygget på et solidt og gennemarbejdet fundament:

Ansvarlighed
Samfundsansvar: Vi arbejder for et bæredygtigt samfund for alle. Vi har som det første HR bureau i Danmark udfærdiget en bæredygtighedsstrategi, og vi ønsker at være en del af andre virksomheders værdikæde inden for bæredygtighed.
Socialt ansvar: Kender du det? Du kommer i kontakt med en virksomhed og føler, at du bare er et nummer i rækken? Den følelse skal du ikke have hos os. Derfor behandler vi alle, som vi gerne selv vil behandles. Vi ved, at det kræver et godt mennesker at arbejde med mennesker. Vi har et menneske til menneske livssyn og møder alle i øjenhøjde med respekt og forståelse. Vi er til stadighed nysgerrige på mennesker. Den viden vi opnår, benytter vi i vores rådgivning og sparring. Vi er autentiske og oprigtige og er gode til at sætte rammer, som er afslappede. Vi har et godt kendskab til vores kunder, deres branche og de profiler, de efterspørger.
Faglig stolthed
Vi arbejder for at være det bedste HR bureau i Danmark. I en yderst konkurrencepræget branche vil vi være kendt for at udføre det gode HR håndværk. Vores vedholdenhed og udholdenhed har bl.a. ført os i mål med svære opgaver inden for IT og revision. Det giver os tilfredsstillelse at kunne løse opgaver, som andre har opgivet.
Vi har været der ude, hvor livet foregår og har derfor indgående kendskab til både jobsøgning og arbejdsmarked. Selv i de år hvor det var sværest at få job – fra 2008 til 2013 – fandt 98 % af Anne Mettes ansøgninger vej til samtaler i de danske virksomheder. Nogle gange var der helt op mod 1.000 ansøgninger til ledige stillinger. Selv efter 2014 har Anne Mette fra tid til anden skrevet ansøgninger til ledige stillinger. De har alle ført til en samtale. Vi mener, det er sundt at tage sin egen medicin og se, om det stadig virker – Det gør det i aller højeste grad.
God HR skik
Vi arbejder for at udbrede god HR skik i Danmark. Vi fungerer som sparringspartner og deler ud af vores store HR viden, ligesom vi sætter alt ind på at forbedre kommunikationen i erhvervslivet. Kun med god kommunikation kan vi forbedre samarbejdet i virksomhederne. Det være sig mellem virksomheder og jobsøgende i rekrutteringsprocessen eller mellem medarbejdere og ledere i dagligdagen.
Dertil kommer, alle de medarbejdere der ikke går glade på arbejde, og de virksomhedsejere der ikke ved det. Det vil vi arbejde for at ændre.
Vi er stolte, når kunderne siger, at vi er det bedste HR bureau, de nogensinde har samarbejdet med, og når kandidaterne siger, at de aldrig har oplevet så professionelt et forløb.
Kunderne kan mærke, at vi brænder for vores fag. Vi holder, hvad vi lover, og gør det vi siger.
Mission
Vi er sat i verden for at sikre en ansvarlig og værdibaseret HR branche indenfor bæredygtighed og socialt ansvar, hvor de menneskelige ressourcer er i fokus. Vi skal sørge for, at vores kunder kommer i mål med deres HR opgaver på en ansvarlig måde. Det stiller høje krav til mennesker at arbejde med mennesker, og kunder, medarbejdere, kandidater og jobsøgende vil altid blive mødt med respekt og autenticitet – menneske til menneske
Vision
Vi vil arbejde for en ansvarlig og værdibaseret HR branche , både når det kommer til klima- og miljøhensyn, og når det kommer til menneskelige hensyn. Vi vil være medvirkende til at styrke vores kunders positioner ved at:
- Assistere i tiltrækningen af de rigtige kandidater for på den måde at sikre rette medarbejder på rette sted
- Tage os af opsagte medarbejdere og dermed sikre et godt image for kunden og en tryghedskultur blandt medarbejderne
- Udbrede god HR skik ved rådgivning og sparring for på den måde at sikre fastholdelse af medarbejdere
Før du bliver kunde hos os…
Vi stiller høje krav til os selv, men som kunde er det også vigtigt for os, at du er modig, ambitiøs og viljestærk samtidig med, at du er omstillingsparat og forandringsvillig. Vi ser gerne, at du er klar til at udfordre ”plejer” og vanetænkning, for det er sådan, vi er og grunden til, at vi kommer i mål med vores opgaver. Til gengæld har vi hele paletten af HR viden, hvor vi altid er opdateret på nyeste teorier. Vi har holdninger og erfaring, som vi gerne deler ud af. Vi er handlekraftige og fleksible, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for, at du får succes med din HR.