FRONTEND UDVIKLER TIL START-UP

Har du en IT faglig uddannelse og ønsker du at arbejder med frontend udvikling?

Prioriterer du kvalitet og optimal kode frem for den lette og hurtige løsning?

Så er du måske den nye frontend udvikler, vi søger for vores kunde i Århus.

Som frontend udvikler bliver du del af et start-up med ambitioner. Derfor er der også god mulighed for at præge din hverdag og være med i beslutningsprocesserne. Du arbejder tæt sammen med ejeren og ideudvikleren af løsningen. Virksomheden arbejder i nyeste software og vægter brugeroplevelse, design og udforskning af nye teknologier højt.

Om virksomheden

Du kommer til at arbejde i en start-up virksomhed med en helt ny-udviklet løsning. Idemageren bag har, i samarbejde med investorer, sikret grundlaget for virksomhedens eksistens. Endvidere har flere større danske virksomheder accepteret at prøve produktet af.

Virksomheden er drevet af en målsætning om at være 100 % dansk samt at være bæredygtig og spare ressourcer i forhold til den måde der drives forretning på i dag. Målsætningen er at ændre butikkers syn på det at drive virksomhed.

Som udvikler hos den Århus baserede virksomhed vil du være med hele vejen fra beslutningstagning til den endelige implementering i organisationen – og her er kort vej fra idé til handling.

Du bliver ansat på kontoret i Århus sammen med 2 andre dygtige udviklere og ejeren af virksomheden. Udviklingsafdelingen yder support, digital konsulentbistand til hele organisationen og dennes kunder, samt varetager nyudvikling og vedligeholdelse af hele organisationens interne systemer og webløsninger.

Din faglige profil

  • Du har en IT faglig uddannelse – gerne som nyuddannet samt har et naturligt talent for IT
  • Du brænder for udvikling af digitale produkter og sætter en ære i at levere innovative løsninger af høj kvalitet
  • Du har kendskab til HTML5, SCSS, Bootstrap, TypeScript, Angular, C#, ASP.NET, SOAP/Restful Web Services – JSON, XML, SQL  unne kode i HTML, CSS (SASS) og JavaScript (ES5, ES2015, ES2016++)
  • Du følger med i udviklingen inden for dit felt

Din personlige profil

  • Du trives med vidensdeling og er god til at samarbejde
  • Du evner en høj grad af selvledelse og tør tage ansvar, udfordre kolleger og organisationen med din faglighed, som sikrer høj kvalitet i de udviklede produkter
  • Du er åben, social og parat til at sparre fagligt med dine kompetente kollegaer
  • Det forventes, at du i dit arbejde er grundig, omhyggelig og struktureret
  • Du skal have interesse for at være med på en spændende start-up rejse

  Virksomheden tilbyder

  • Mange spændende opgaver i et iværksættermiljø – Du får lov til at være med til at starte noget op
  • Stor variation og udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads, hvor din faglighed værdsættes
  • 37 timers arbejdsuge med flekstid
  • Ud over din faste løn får du optioner i virksomheden

Yderligere oplysninger

Lyder det som noget for dig?

Skriv til HR partner Anne Mette Wennerwald på anne.mette@pluspersonale.dk eller ring på 71 74 74 85

Ansøgningsproces

PlusPersonale varetager hele ansættelsesprocessen. Vi kalder løbende til samtale.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt