Feedback – vejen til udvikling, eller hva’?
Jeg forundres
I onsdag da jeg gik hjem fra skole med mine børn, begyndte min datter på 10 år at tale om, at hun ikke ville i skolen dagen efter. Det plejer hun ikke at gøre.
Moarrrrrrrr….alle de andre børn i klassen holder altid fridage. jeg får aldrig looooooov.
Først kl. 21 da hun var på vej i seng, kom det frem, at hun skulle holde oplæg i musik dagen efter, og hun var bange
Bange for at de andre ville grine af hende, og så var hun ikke engang startet på forberedelsen
Opgaven gik ud på:
- At finde en sang
- At fortælle om genren
- At fortælle om instrumenterne
Min datter er ret glad for Kim Larsen
#verdens bedste spillemand
Så vi valgte Midt om natten, og jeg satte den på min Tidal
Efter at have lyttet og talt og grinet (fordi jeg lavede sjove lyde, der hvor det lød som om, der var en bas)
Blev resultatet:
- Midt om natten
- Elektronisk/pop
- Synthesizer (producerer alle lydene) måske bas og trommer, men vi ved ikke, om det var synthesizeren, der lavede de lyde, eller det var rigtige instrumenter
Jeg fortæller min meget nervøse datter, at forældre også kan have svært ved at stille sig op foran andre og præsentere noget, men når man har gjort det, så bobler det i maven
Da vi gik hjem fra skole torsdag
(jeg havde været virkelig spændt hele dagen. Hvordan var det gået?)
Lignede min datter èn stor solstråle
Så udspillede sig følgende dialog:
Min datter: Mor mor….det har været en fantastisk dag
Mig: Nåh søde skat…Lad mig høre
Min datter: Du har ret….Det bobler i maven…Jeg har været så glad hele dagen
Mig: Fortæl mere
Min datter: Der var slet ikke nogen, der grinte af mig
Mig: Fedt (high five). Du er for sej. Slet ikke nogen
Min datter: nej, det gik rigtigt godt
Mig: Hvor ER du bare go’. Hvad sagde læren?
Min datter: Øhhhhh, ikke noget
Mig: IKKE NOGET
Min datter: Nej hun sagde bare nåh
Mig: sagde hun bare nåh
Min datter: ja
Mig: jamen var det rigtigt, det vi havde fundet frem til
Min datter: det ved jeg ikke
Mig: VED DU DET IKKE? Men sagde din lærer ikke, om det var rigtigt (eller forkert)
Min datter: nej
Min datters succeskriterie var naturligvis, at hun havde GJORT det, og at der ikke var nogen der grinte af hende
Men var det også succeskriteriet for læren? Det ved vi ikke, og det finder vi heller aldrig ud af
Var der ikke nogen facitliste?
Eller lugtede det bare langt væk af hjælp fra en voksen, og derfor ville læren ikke kommentere på det?
(ved en 10-årig overhovedet, hvad en synthesizer er)
Så er det bare, jeg tænker????
Er moren den eneste, der synes, det er underligt at give en opgave og så ikke fortælle, om opgaven er rigtigt løst?
Hvordan kan børnene i folkeskolen vide, om de er på rette vej????
Om de skal gå nord, syd, øst eller vest
Hvis læreren ikke fortæller dem, i hvilken retning de skal gå
Er det ikke, når børn får feedback, at de udvikler sig? Er det ikke der, man finder ud af, hvad der er rigtigt og forkert
Er det DERFOR, der er så mange unge mennesker, der lider af depressioner, angst og mindreværd?
Fordi der aldrig er nogen, der har fortalt dem, om de er på rette vej
Der er aldrig nogen, der har givet dem feedback
Er det noget, de lærerstuderende lærer på seminariet?
Du må ikke give børn feedback (gøre forskel)
Men der ER jo forskel på børn
Og de usikre børn (jeg har selv en af dem) kunne måske godt bruge at få at vide, i hvilken retning de skal gå
Hvis du hænger på endnu og har læst så langt?
Så tænker du sikkert, hvor vil du hen med det her Anne Mette
Jo, ser du, og her kommer min pointe:
Medarbejdere har også brug for feedback????
Medarbejdere har også brug for at vide, i hvilken retning de skal gå????
Om de skal gå nord, syd, øst eller vest
Du får stjernegode medarbejdere af det
Så kridt skoene og fortæl dine medarbejdere, hvad du vil have mere (eller mindre) af
Skriv gerne i kommentarfeltet hvad DU mener om at udstikke en opgave uden efterfølgende at give feedback
/Anne Mette
P.S. Nu har jeg 2 unger, og det er langt fra første gang, jeg sidder undrende tilbage over, at de ikke får feedback på hjemmearbejde. Der bliver lagt opgaver ind på både grammatip og emat, men er der overhovedet nogen, der tjekker dem? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg hjemmeunderviser mine børn, fordi skolen ikke kan lære dem noget
P.P.S. Jeg fik en kommentar til min skrivestil sidste gang. Jeg håber, mit blogindlæg er nemmere at læse denne gang (JEG vil nemlig gerne have feedback)
